-
STORM Folkefestival 2022
Vi er så glade for igen at kunne invitere til STORM Folkefestival på Stormgården i Haastrup i de sydfynske alper! Festivalen afholdes i år i weekenden den 9-11. september. Programmet er nu på plads og der er virkelig noget at glæde sig til. Det er spækket med fed musik, hygge, sjov og ballade! Vi glæder os! Følg med her og på vores facebookside: STORM Folkefestival. Som noget nyt tyvstarter vi FREDAG d. 9.9., hvor festlige og hjælpsomme sjæle mødes fra kl. 16.00 og får styr på de allersidste løse ender. Kl. 19.00 er der tegnefilm i Storm Folkestue, hvor ungerne kan hygge med fredagsslik, mens de voksne jammer og får en øl i gården. Der…
-
Kom og fest med Multihuset, Håstival og Storm
Den 19. juni arrangerer Håstival, Multihuset og Storm Folke- og Naturgård en fælles folkefest ’SOL OVER SYDFYN’. Festen foregår både i bakkerne, på Håstival og på Stormgården. OBS: arrangementet er desværre udsolgt. Den særegne sydfynske natur har inspireret til mangt og meget – ikke mindst til det mest fortryllende folkelige musik, Danmark har at byde på. De sydfynske alper har fostret en af folkemusikkens fædre, Rasmus Storm, som kom til verden på Stormgården i Håstrup. Med en klangbund i alpelandet vil musikken gjalde ud over Håstrup Bjerge og Øhavet, når Håstival, Foreningen Multihuset og Storm Folke- og Naturgård Fyn inviterer til friluftsmusik. Se programmet og meget mere på Multihusets hjemmeside og…
-
Kulturkaravanen besøger Haastrup
Fire dages begivenheder med sambaworkshop, teater og lanterneværksted rider ind i Haastrup i slutningen af maj – kom og vær med når global kultur, lyskunst, musik og dans smelter sammen med vores lokale historie. Kulturkaravanen rejser på tværs af Danmark i hestevogne med forskellige dygtige artister, musikere, kunstnere og skuespillere. Vi er så heldige at de vil gøre holdt i Haastrup. Derfor inviteres alle Haastrups beboere, børn som voksne, til at være med og skabe nogle dage fulde af spændende levende kulturelle oplevelser, glædesfyldt samvær og et møde på tværs af fællesskaber. Alt sammen naturligvis nøje tilpasset den aktuelle corona-situation og gældende restriktioner (og masser af håndsprit). Kulturkaravanen er støttet…
-
Picnic fra Vandkanten
Det er muligt, at bestille take away fra Vandkanten, senest onsdag den 26. maj. Der er tre retter at vælge imellem: 1) laksebagel: nybagt bagel smurt med hjemmerørt cream cheese og fyldt med babyspinat, avocado og koldrøget laks fra Færøerne: 80,- 2) lammepita: nybagt pita med tzatziki, rucola, pulled lam, tomat og pecorino: 85,- 3) veggiebowl: Bowl med salat, grøntsager, kogte kerner, hummus og nybagt brød: 75,- Skriv på Vandkantens messenger eller vandkantenfalsled@gmail.com. Angiv hvad du bestiller, hvor meget og at det er til “kulturkaravanen” Betaling sker direkte til Vandkanten. Den bestilte mad vil kunne afhentes i baren fra kl. 18.00 på Stormgården.
-
Aftenfred på Ærø
Hurra ! Så har vi fået brikkerne til at falde på plads, og vi kommer til Voderup Klint på Ærø med Aftenfred-koncert søndag d. 6. september kl 17.30. Vi har fundet plads med bil på færgerne, så behøver ikke transport på Ærø. Vi glæder os og håber mange har tid og lyst til at komme.
-
Aftenfred ved Dovns Klint
Koncerten foregår på engen nord for fulgetårnet (ved bakken Ørnehøj). Der er mulighed for parkering ved fulgetårnet, samt helt nede ved stranden. Hvis man tøjrer hestevognen ved stranden, skal man påtænkte ca 15-20 min gåtur til Ørnehøj. Sangen opleves bedst på god afstand og husk også at passe på hinanden og holde sundhedsforsvarlig afstand til det øvrige publikum.
-
Aftenfred i Håstrup Bjerge
Musikken starter i området ved den nye parkeringsplads på Haastrup Bjergevej. Herfra bevæger vi os over engene i retning af Søknøs mod Dyndbæksgyden. Hvis man tøjrer hestevognen ved Dronningeudsigten eller i Haastrup by, skal man påtænkte ca 20-30 min gåtur til Haastrup Bjerge. Sangen opleves bedst på god afstand og husk også at passe på hinanden og holde sundhedsforsvarlig afstand til det øvrige publikum. Vi har valgt at dedikere denne opførelse af Aftenfred til Birthe og Jørgen Kærslund, som har skænket os og den frie natur de smukke bakker. God fornøjelse !
-
[ AFTENFRED ]
Projektet “Aftenfred – Hør landskabet synge” åbner naturen som magisk rum og har skaber en fredfyldt og sanselig musik-, kultur- og naturoplevelse. Stemningen er sat i den nordiske folkemusiktraditions tegn. Her mødes fortid og nutid. Menneskets ursang kan opleves her lyslevende kald fra Naturen selv – ind i vores tidsalder. Projektet er støttet af Kulturregion Fyn samt Fåborg Midtfyn kommune. “Aftenfred – Hør landskabet synge” består af en række koncertvandringer i den fynske natur med den traditionelle nordisk hyrdesang: kulning. Kulning er en folkemusiktradition der er videreført og bevaret i Norge og Sverige og over sommermånederne bliver den også vakt til live i de bakkede landskaber på Fyn af bl.a. mezzosopran,…