[ AFTENFRED ]

Projektet “Aftenfred – Hør landskabet synge” åbner naturen som magisk rum og har skaber en fredfyldt og sanselig musik-, kultur- og naturoplevelse. Stemningen er sat i den nordiske folkemusiktraditions tegn. Her mødes fortid og nutid. Menneskets ursang kan opleves her lyslevende kald fra Naturen selv – ind i vores tidsalder. Projektet er støttet af Kulturregion Fyn samt Fåborg Midtfyn kommune.

“Aftenfred – Hør landskabet synge” består af en række koncertvandringer i den fynske natur med den traditionelle nordisk hyrdesang: kulning. Kulning er en folkemusiktradition der er videreført og bevaret i Norge og Sverige og over sommermånederne bliver den også vakt til live i de bakkede landskaber på Fyn af bl.a. mezzosopran, Helle Thun. Som publikum, vil man kunne gå en aftentur på udvalgte naturskønne lokaliteter og og opleve den kraftfulde og forførende sang fra forskellige retninger. Man kan slå sig ned på en bænk eller et tæppe eller bare gå en aftentur alene eller i små grupper og lytte til sangen og naturens lyde. Der vil også blive spillet melodier på trompet og birkelur og for at give publikum mulighed for at forestille sig en rejse tilbage i tiden, bærer de medvirkende folkedragter.”

Foreningen Storms sommerkoncerter
Sangen denne tradtition er utroligt nærværende og fascinerende og der er mulighed for at skabe en helt særlig naturoplevelse, som taler til både ung og gammel. I Foreningen STORM er vi optagede af, hvordan naturen kan åbne døre til oplevelsen af musikken og vice versa og vil gerne eksperimentere med dette møde. Med dette projekt er vi allerede i gang med at eksperimentere med, hvordan naturen og musikken kan være katalysatorer for hinanden i en utraditionel koncertform.

Foreningen har sit udgangspunkt på Stormgården i landsbyen Haastrup, hvor den kendte folkemusiker, Rasmus Storm er født i 1733 og har givet os anledning til at holde en tilbagevendende folkemusikfestival, som i år er aflyst på grund af Corona. Der er et stort fællesskab i byen og stor opbakning fra nær og fjern til aktiviteterne på Stormgården og vi ønsker også med denne koncert at give en fælles kulturoplevelse i naturen, sammen hver for sig. Desuden synes vi det vil være oplagt at gentage koncerten flere steder på Fyn, hvor landskabet indbyder til det, så endnu flere kan nå at få glæde af oplevelsen over sommeren.Koncerterne er gratis. Der er offentlig adgang til de fredede naturområder.

Tid og Sted

  • 20/8 kl 19.30 – 21.00 Koncert, Haastrup Bjerge
  • 21/8 kl 19.30 – 21.00 Koncert, Sydlangeland ved Dovns klint
  • 22/8 kl 19.30 – 21.00 Koncert, Fynshoved
  • 23/8 kl.19.30 – 21.00 Koncert, Svanninge Bakker
  • 29/8 kl 19.30 – 21.00 Koncert, Frøbjerg Baunehøj
  • 30/8 kl 19.30 – 21.00 Koncert, Voderup Klint, Ærø.

Medvirkende og kort CV
Helle Thun, sang og kulning
Sara Bruntse, langlur og trompet
Nadja Marie Schmedes, sang og kulning
Margrethe Ingemann Sørensen, sang og kulning

Det kræver et landskab med naturlige akustiske rum for at bære lyden langt, men det kræver også højt specialiserede sangere, som har den nordiske folkemusiktraditions urtone inde under huden og stemmer der er trænede til at bære den kraftfulde sang.

Helle Thun (f 1969) er mezzosopran og bevæger sig især indenfor avantgarde- og improvisatorisk musik. Hun underviser desuden i kulning og har haft fornøjelsen af at have videregivet kunsten til de to andre medsangere.Margrethe Ingemann Sørensen (f 1978) uddannet lyrisk koloratursopran fra Musikkonservatoriet i Esbjerg (2009).Najda Marie Scmedes Enevoldsen (f 1988) er uddannet sangerinde fra Det jyske musikkonservatorium i 2015 i både rytmisk og klassisk sang.

Traditionelt spillede hyrdinder også til aftenro på birkelur eller kohorn. Sangen vil derfor også blive afløst af tonerne fra trompetisten Sara Bruntse (f 1979), som vil spille disse på moderne trompet og birkelur. Sara er uddannet trompetist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og Musikkonservatoriet i Köln.

Kontakt og booking
Arrangør: Foreningen STORM & Storm Folke- og Naturgård
Kontakt: mail@stormfolkegaard